GRATIS FORSENDELSE PÅ ORDRER OVER 300 KR.​

10 gode ideer til hangover bags til dine gæster

At give gæsterne en gave til brylluppet er måske mere end amerikansk tradition. Det ændrer dog ikke på, at det er hyggeligt og ikke mindst en sjov oplevelse for gæsterne, når brudeparret har tænkt på lidt ekstra til dagen efter. For mon ikke hovedpinen banker på efter den vilde fest…

Her får du nogle gode idéer til, hvad du kan give dine gæster i jeres hangover bag, og ikke mindst hvilke poser/æsker i kan give dem i.

Vælg en pose eller æske til formålet

Der er flere måder, man kan lave et tømmermændskit på. Det kan f.eks. være en lille æske med blot enkelte små ting i. Men ønsker man lidt mere plads, skal man kigge efter en pose. Det kunne f.eks. være en papirspose i brun med tryk på. Det kunne også være, at man gerne vil have en personlig pose med f.eks. gæsternes navn på eller måske bare jeres eget. 

Hos Wifey.dk sælger vi et stort udvalg af poser og klistermærker til dit hangover kit, så du selv kan vælge om det skal være personligt eller ej. Se vores udvalg lige her.

10 gode idéer til hvad du kan komme i jeres Hangover Kits

1. Vand

Når man har tømmermænd, er det vigtigste, at man får nok væske. Derfor er det også helt perfekt at tilføje en flaske med vand til jeres hangover bags. 

2. Sodavand

Okay – håndsoprækning – hvor mange her har bare sindsygt lyst til en kold cola, når tømmermændende raser? Det kan Wifey-holdet i hvert fald godt række hånden op til. Det kan altså bare noget. Og vi er helt sikre på, at dine gæster er enige. Så skal de selvfølgelig huske at sætte colaen på køl, når de kommer hjem.

3. Hovedpinepiller/brusetabletter

Det er jo lidt forskelligt, hvad man lige foretrækker. Men for de fleste er det i hvert fald fantastisk at finde en lille pakke med hovedpinepiller eller brusetabletter, når hovedet dunker, og de ømme fødder minder om en vild aften på dansegulvet. 

4. Chips!

Salt, salt, salt. Vi gentager. Salt! Kombineret med en kold cola, så er chips altså bare guld værd. 

5. Tyggegummi

Okay, din ånde når du vågner om morgenen er sjældent noget at råbe hurra for. Men tømmermændsånde? Puha, så er der altså dårlig smag i munden, som selv en god tandbørstning kan have sin kamp med. 

Tyggegummi kan gøre meget for den dårlige smag af gårsdagens fadøl og Tequila Sunrises, så smid et par stykker i posen til dine venner og familie.

6. Gode råd til tømmermænd

Måske har du et gammelt husmorråd? Eller bare nogle råd du følger for at dulme hovedpinen i løbet af dagen? Del dine guldkorn med dine gæster. Skriv dem på et kort og vedlæg dem i dine hangover kits.

7. Slik

Slik er altid godt. Behøver vi uddybe? 

8. Ørepropper

Den bedste kur mod tømmermænd er en god lang søvn. Helst hele dagen. Men det kan være svært hvis naboen slår græs søndag formiddag og genboen klipper hækken. Ørepropperne sikrer, at dine gæster kan sove trygt og uden larm.

9. Tandbørste/tandpasta

Hvis dine gæster overnatter på feststedet, er dette en god tilføjelse. For det er nu engang noget, man kan glemme, når weekendtasken pakkes. Andre hygiejneartikler, som f.eks. tandtråd, plaster eller shampoo, er også gode.

10. Gavekort til fastfood

Vi har nok alle taget turen forbi McDonalds med tømmermænd. Giv dine gæster samme mulighed, på din regning med et gavekort. Kontakt din lokale McDonalds for at høre, hvordan du kan købe et gavekort til f.eks. en cheeseburger. 

Mulighederne er mange, når du skal lave en hangover bag til dine gæster. Og der findes ikke én korrekt måde. Tilpas indholdet til jeres gæster og fest, så alle får en sjov oplevelse. 

Scroll to Top